forsenden – Middle English verb conjugation

Middle English verb forms of forsenden

Infinitive

forsenden; to forsenden; forsende

Participles

Presentforsendende; forsendynge
Pastforsend; forsent

Indicative

Present

1st sing.forsende
2nd sing.forsendest
3rd sing.forsendeth
1st plur.forsenden; forsende; forsendeth
2nd plur.forsenden; forsende; forsendeth
3rd plur.forsenden; forsende; forsendeth

Past

1st sing.forsente; forsende
2nd sing.forsentest; forsendest
3rd sing.forsente; forsende
1st plur.forsenten; forsente; forsenden; forsende
2nd plur.forsenten; forsente; forsenden; forsende
3rd plur.forsenten; forsente; forsenden; forsende

Subjunctive

Present

1st sing.forsende
2nd sing.forsende
3rd sing.forsende

Past

1st sing.forsente; forsende
2nd sing.forsente; forsende
3rd sing.forsente; forsende

Imperative

Singularforsende
Pluralforsendeth; forsende

Verbs conjugated like forsenden

forsenden,

Etymology

From Old English forsendan (“to send away, banish”), equivalent to for- + senden. Akin to Dutch verzenden. See: Old English 'forsendan', Dutch 'verzenden'.

Sample Sentences

Cognates

-