Infinitive
forsenden; to forsenden; forsende
Participles
| Present | forsendende; forsendynge |
| Past | forsend; forsent |
Indicative
Present
| 1st sing. | forsende |
| 2nd sing. | forsendest |
| 3rd sing. | forsendeth |
| 1st plur. | forsenden; forsende; forsendeth |
| 2nd plur. | forsenden; forsende; forsendeth |
| 3rd plur. | forsenden; forsende; forsendeth |
Past
| 1st sing. | forsente; forsende |
| 2nd sing. | forsentest; forsendest |
| 3rd sing. | forsente; forsende |
| 1st plur. | forsenten; forsente; forsenden; forsende |
| 2nd plur. | forsenten; forsente; forsenden; forsende |
| 3rd plur. | forsenten; forsente; forsenden; forsende |
Subjunctive
Present
| 1st sing. | forsende |
| 2nd sing. | forsende |
| 3rd sing. | forsende |
Past
| 1st sing. | forsente; forsende |
| 2nd sing. | forsente; forsende |
| 3rd sing. | forsente; forsende |
Imperative
| Singular | forsende |
| Plural | forsendeth; forsende |
Etymology
From Old English forsendan (“to send away, banish”), equivalent to for- + senden. Akin to Dutch verzenden. See: Old English '
forsendan', Dutch '
verzenden'.
Sample Sentences
Cognates
-