Infinitive
| Nominative | drucken |
| Genitive | druckens |
| Dative | druckene |
Indicative
Present
| 1st sing. | drucke |
| 2nd sing. | drucs; druckes |
| 3rd sing. | druct; drucket |
| 1st plur. | drucken |
| 2nd plur. | druct; drucket |
| 3rd plur. | drucken |
Past
Subjunctive
Present
| 1st sing. | drucke |
| 2nd sing. | drucs; druckes |
| 3rd sing. | drucke |
| 1st plur. | drucken |
| 2nd plur. | druct; drucket |
| 3rd plur. | drucken |
Past
Imperative
| Singular | druc; drucke |
| Plural | druct; drucket |
Etymology
From Old Dutch *thrukken, from Proto-West Germanic *þrukkijan.
Verbs referencing "drucken"
Dutch
drukken.
Sample Sentences
Cognates
-