bedricke – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of bedricke

Infinitive

bedricke
/pəˈtrikə/

Participle

bedrickd
Verb with object in accusative.

Present

ichbedricke
dubedrickst
er;sie;das;mabedrickd
meerbedricke
deerbedrickd
siebedricke

Past

ichhon bedrickd
duhost bedrickd
er;sie;das;mahod bedrickd
meerhon bedrickd
deerhod bedrickd
siehon bedrickd

Conditional

Imperative

2nd sing.bedrick
2nd plur.bedrickd

Etymology

← be- + dricke