hugge – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of hugge

Nominal Forms

Infinitive: hugge
Present participle: Past participle: hugd

Cognates

-

Indicative

Present

jeghugger
duhugger
hanhugger
vihugger
derehugger
dehugger

Present Perfect

jeghar hugd
duhar hugd
hanhar hugd
vihar hugd
derehar hugd
dehar hugd

Past

jeghugde; hugg
duhugde; hugg
hanhugde; hugg
vihugde; hugg
derehugde; hugg
dehugde; hugg

Past Perfect

jeghadde hugd
duhadde hugd
hanhadde hugd
vihadde hugd
derehadde hugd
dehadde hugd

Future

jegvil hugge
duvil hugge
hanvil hugge
vivil hugge
derevil hugge
devil hugge

Future Perfect

jegvil ha hugd
duvil ha hugd
hanvil ha hugd
vivil ha hugd
derevil ha hugd
devil ha hugd

Conditional

Present

jegville hugge
duville hugge
hanville hugge
viville hugge
dereville hugge
deville hugge

Perfect

jegville ha hugd
duville ha hugd
hanville ha hugd
viville ha hugd
dereville ha hugd
deville ha hugd

Imperative

duhugg

Verbs similar to 'hugge'

hogge, hugse, hygge, lugge, nugge, pugge, rugge, bugne, bygge, degge,

Translations

  • knife, to use a knife to injure or kill
  • Etymology

    From Danish hugge, from Old Norse hǫggva. See: Danish 'hugge'.

    Synonyms & Antonyms

    Sample Sentences

    • Det var, som han blev glad bare av at læse gatenavnene paa hushjørnerne, de indfældte hvite marmorplater med de rene, latinske typer hugget ind. (Jenny)
    • « Det maa være storartet pent -- » Helge hugget begjærlig fat i samtalens traad. « Jeg vet ikke, hvordan malakit eller cristalla rossa er -- men jeg synes, saanne koraller maa være allerpenest til Dem. » (Jenny)
    • [...] -- Hun hadde syntes, den var saa leven -- og lillegut skulde faa den og leke sig med, naar han blev stor nok -- om længe, længe. Først maatte han jo opdage mors bryst, som han nu bare blindt hugget sig fast i -- og sine egne smaa fingre, som han ikke kunde faa ut fra hinanden endda, naar han filtret dem sammen -- og om litt kunde han kjende mor, og titte efter lampen og mors ur, naar hun lot [...] (Jenny)