befordre – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of befordre

Nominal Forms

Infinitive: befordre
Present participle: Past participle: befordret

Cognates

See the 3 cognates of befordre

Indicative

Present

jegbefordrer
dubefordrer
hanbefordrer
vibefordrer
derebefordrer
debefordrer

Present Perfect

jeghar befordret
duhar befordret
hanhar befordret
vihar befordret
derehar befordret
dehar befordret

Past

jegbefordret
dubefordret
hanbefordret
vibefordret
derebefordret
debefordret

Past Perfect

jeghadde befordret
duhadde befordret
hanhadde befordret
vihadde befordret
derehadde befordret
dehadde befordret

Future

jegvil befordre
duvil befordre
hanvil befordre
vivil befordre
derevil befordre
devil befordre

Future Perfect

jegvil ha befordret
duvil ha befordret
hanvil ha befordret
vivil ha befordret
derevil ha befordret
devil ha befordret

Conditional

Present

jegville befordre
duville befordre
hanville befordre
viville befordre
dereville befordre
deville befordre

Perfect

jegville ha befordret
duville ha befordret
hanville ha befordret
viville ha befordret
dereville ha befordret
deville ha befordret

Imperative

dubefordr

Verbs conjugated like 'befordre'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'befordre'

beordre, fordre, utfordre, bebyrde, bedre, befolke, beholde, berøre, beundre, borde,

Translations

Etymology

From older German befordern, befodern, compare with modern German befördern and Swedish befordra. See: German, old spelling 'befordern', German, old spelling 'befördern', Swedish 'befordra'.

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences