Verbal nouns
| tu-derivative | emtum |
| s-derivative | emezi |
Active
Indicative Present
| 1st sing. | emō |
| 2nd sing. | emes |
| 3rd sing. | emet |
| 1st plur. | emomos |
| 2nd plur. | emetes |
| 3rd plur. | emont |
Subjunctive Present
| 1st sing. | emām |
| 2nd sing. | emās |
| 3rd sing. | emād |
| 1st plur. | emāmos |
| 2nd plur. | emātes |
| 3rd plur. | emānd |
Indicative Perfect
| 1st sing. | ēmai |
| 2nd sing. | ēmistai? |
| 3rd sing. | ēmei |
| 1st plur. | ēmme? |
| 2nd plur. | ēme |
| 3rd plur. | ēmēri |
Imperative Present
Passive
Indicative Present
| 1st sing. | emōr |
| 2nd sing. | emezo |
| 3rd sing. | emetor |
| 1st plur. | emomor |
| 2nd plur. | emem(e?)n(ai?) |
| 3rd plur. | emontor |
Subjunctive Present
| 1st sing. | emār |
| 2nd sing. | emāzo |
| 3rd sing. | emātor |
| 1st plur. | emāmor |
| 2nd plur. | emām(e?)n(ai?) |
| 3rd plur. | emāntor |
Imperative Present
Etymology
From Proto-Indo-European *h₁ém-e-ti, thematic present of *h₁em- (“to take, distribute”).
Verbs referencing "emō"
Latin
sumo, Latin
emo.
Cognates
-