lette – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of lette

Nominal Forms

Infinitive: lette
Present participle: Past participle: lettet

Cognates

-

Indicative

Present

jegletter
duletter
hanletter
viletter
dereletter
deletter

Present Perfect

jeghar lettet
duhar lettet
hanhar lettet
vihar lettet
derehar lettet
dehar lettet

Past

jeglettet
dulettet
hanlettet
vilettet
derelettet
delettet

Past Perfect

jeghadde lettet
duhadde lettet
hanhadde lettet
vihadde lettet
derehadde lettet
dehadde lettet

Future

jegvil lette
duvil lette
hanvil lette
vivil lette
derevil lette
devil lette

Future Perfect

jegvil ha lettet
duvil ha lettet
hanvil ha lettet
vivil ha lettet
derevil ha lettet
devil ha lettet

Conditional

Present

jegville lette
duville lette
hanville lette
viville lette
dereville lette
deville lette

Perfect

jegville ha lettet
duville ha lettet
hanville ha lettet
viville ha lettet
dereville ha lettet
deville ha lettet

Imperative

dulett

Verbs conjugated like 'lette'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'lette'

dette, fette, flette, leite, letne, lytte, mette, nette, plette, rette,

Translations

Etymology

From Old Norse létta.

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences

  • Helge lettet paa hatten for en mand: «San Pietro favorisca?» (Jenny)
  • [...] skandinaver ialfald -- jeg kan saa daarlig klare mig paa italiensk, og saa tænkte jeg. -- De kan ikke værsaasnil og si mig, hvor jeg finder en sporvogn ? -- Mit navn er kandidat Gram, » sa han og lettet paa hatten igjen. (Jenny)
  • Bare Kalfatrus spurte efter hendes billeder og lettet paa bliktromlen med lærrederne: (Jenny)
  • [...] engang at kunne faa hende til min hustru langsomt, langsomt døde ut, saa forandredes min kjærlighet. Men endnu staar mindet om hende, som nu sitter langt borte i en anden verdensdel og lever for at lette sine børn den byrde, som livet er med en far, der gaar som et fordrukkent vrak -- som mit livs skjønneste klenodie. For hendes skyld har jeg i alle disse aar holdt fast ved troen paa [...] (Jenny)
  • [...] om dagen saa kommer jeg ut paa pikekammerse -- hu er saan gris atte -- ja der lugter slik paa det kammerset atte. Senga ikke redd paa jeg vet ikke den tid. « Neimen Solveig da, » sier jeg, og saa letter jeg paa teppe da, og saa ligger der tre egg og en papirspose med sukker midt i den skidne senga -- hvad byr De mig De ! Ja hu sa, hu hadde kjøpt det selv, og det hadde a vist med sukkeret og -- ». (Jenny)
  • En morgen reiste hun til Rom. Markerne laa hvite av rim nedover gjennem Toskana. Utpaa dagen lettet frosttaaken og solen skinnet. Og hun saa igjen det sted, hun aldrig hadde glemt: Trasimenersjøen laa blekblaa med fjeldene i dis omkring. Ut i vandet skjøt en odde med en liten stengraa bys taarne [...] (Jenny)
  • -- Saa pisket en byge mot kuperuterne og blændet dem -- klabbet lokomotivrøken ned mot jorden. Og det lettet litt, og der kom gløt utover dale og skoggrodde lier, hvor skodden veltet nedigjennem aassiderne --. (Jenny)
  • Og da de var kommet op paa la Rocca, borgklippen midt i den lille gamle byen, saa lettet skyerne. (Jenny)
  • De lettet aldri De forlot aldri redet (Don't Blame Karma!)