kante – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of kante

Nominal Forms

Infinitive: kante
Present participle: Past participle: kantet

Cognates

-

Indicative

Present

jegkanter
dukanter
hankanter
vikanter
derekanter
dekanter

Present Perfect

jeghar kantet
duhar kantet
hanhar kantet
vihar kantet
derehar kantet
dehar kantet

Past

jegkantet
dukantet
hankantet
vikantet
derekantet
dekantet

Past Perfect

jeghadde kantet
duhadde kantet
hanhadde kantet
vihadde kantet
derehadde kantet
dehadde kantet

Future

jegvil kante
duvil kante
hanvil kante
vivil kante
derevil kante
devil kante

Future Perfect

jegvil ha kantet
duvil ha kantet
hanvil ha kantet
vivil ha kantet
derevil ha kantet
devil ha kantet

Conditional

Present

jegville kante
duville kante
hanville kante
viville kante
dereville kante
deville kante

Perfect

jegville ha kantet
duville ha kantet
hanville ha kantet
viville ha kantet
dereville ha kantet
deville ha kantet

Imperative

dukant

Verbs conjugated like 'kante'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'kante'

kantre, kaste, pante, vante, akte, ane, ange, anke, anse, anta,

Translations

  • cant, set something at an angle
  • Etymology

    Synonyms & Antonyms

    Sample Sentences

    • Hun var pyntet paa et vis endda. Spadserdragten var moderne, men den sat ikke. Figuren hadde ingen fasthet mere -- hun var blit slapt kjødfuld paa engang som skuldre og hofter var blit kantet. Og ansigtet var gammelt med daarlige tænder og grætne furer om munden under en stor hat med mange strudsfjær. Hun præket, og veninden lyttet intenst, mens hun sat dorsk og frugtsommelig med [...] (Jenny)