ferbringe – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of ferbringe

Infinitive

ferbringe
/fɐˌpriŋə/

Participle

ferbrung
Verb with object in accusative.

Present

ichferbringe
duferbringst
er;sie;das;maferbringd
meerferbringe
deerferbringd
sieferbringe

Past

ichhon ferbrung
duhost ferbrung
er;sie;das;mahod ferbrung
meerhon ferbrung
deerhod ferbrung
siehon ferbrung

Conditional

Imperative

2nd sing.ferbring
2nd plur.ferbringd

Etymology

← fer- + bringe