Nominal Forms
Infinitive: afsværge
Present participle:
Past participle: afsvoret; afsværget
Cognates
-
Indicative
Present
| jeg | afsværger |
| du | afsværger |
| han | afsværger |
| vi | afsværger |
| I | afsværger |
| de | afsværger |
Present Perfect
| jeg | har afsvoret; afsværget |
| du | har afsvoret; afsværget |
| han | har afsvoret; afsværget |
| vi | har afsvoret; afsværget |
| I | har afsvoret; afsværget |
| de | har afsvoret; afsværget |
Past
| jeg | afsvor; afsværgede |
| du | afsvor; afsværgede |
| han | afsvor; afsværgede |
| vi | afsvor; afsværgede |
| I | afsvor; afsværgede |
| de | afsvor; afsværgede |
Past Perfect
| jeg | havde afsvoret; afsværget |
| du | havde afsvoret; afsværget |
| han | havde afsvoret; afsværget |
| vi | havde afsvoret; afsværget |
| I | havde afsvoret; afsværget |
| de | havde afsvoret; afsværget |
Future
| jeg | vil afsværge |
| du | vil afsværge |
| han | vil afsværge |
| vi | vil afsværge |
| I | vil afsværge |
| de | vil afsværge |
Future Perfect
| jeg | vil have afsvoret; afsværget |
| du | vil have afsvoret; afsværget |
| han | vil have afsvoret; afsværget |
| vi | vil have afsvoret; afsværget |
| I | vil have afsvoret; afsværget |
| de | vil have afsvoret; afsværget |
Conditional
Present
| jeg | ville afsværge |
| du | ville afsværge |
| han | ville afsværge |
| vi | ville afsværge |
| I | ville afsværge |
| de | ville afsværge |
Perfect
| jeg | ville have afsvoret; afsværget |
| du | ville have afsvoret; afsværget |
| han | ville have afsvoret; afsværget |
| vi | ville have afsvoret; afsværget |
| I | ville have afsvoret; afsværget |
| de | ville have afsvoret; afsværget |
Verbs similar to 'afsværge'
afværge,
afskære,
afskærme,
afspærre,
afsvække,
besværge,
sværge,
afhænge,
aflægge,
afmærke,
Translations
Etymology
From af + sværge. Compare German abschwören. See: German, old spelling '
abschwören'.
Sample Sentences