svirre – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of svirre

Nominal Forms

Infinitive: svirre
Present participle: Past participle: svirret

Cognates

-

Indicative

Present

jegsvirrer
dusvirrer
hansvirrer
visvirrer
deresvirrer
desvirrer

Present Perfect

jeghar svirret
duhar svirret
hanhar svirret
vihar svirret
derehar svirret
dehar svirret

Past

jegsvirret
dusvirret
hansvirret
visvirret
deresvirret
desvirret

Past Perfect

jeghadde svirret
duhadde svirret
hanhadde svirret
vihadde svirret
derehadde svirret
dehadde svirret

Future

jegvil svirre
duvil svirre
hanvil svirre
vivil svirre
derevil svirre
devil svirre

Future Perfect

jegvil ha svirret
duvil ha svirret
hanvil ha svirret
vivil ha svirret
derevil ha svirret
devil ha svirret

Conditional

Present

jegville svirre
duville svirre
hanville svirre
viville svirre
dereville svirre
deville svirre

Perfect

jegville ha svirret
duville ha svirret
hanville ha svirret
viville ha svirret
dereville ha svirret
deville ha svirret

Imperative

dusvirr

Verbs conjugated like 'svirre'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'svirre'

stirre, svire, virre, dirre, irre, klirre, kvitre, pirre, seire, sikre,

Translations

Etymology

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences

  • [...] men han orket ikke prøve paa at holde en samtale ved like. Saa gav de sig til at tale sammen -- Om malerier. Den svenske billedhugger sat bare og saa paa frøken Jahrmann. Og de fremmede melodier svirret fra de klirrende metalstrenger -- forbi ham -- med bud til de andre. Og rummet, hvor han sat, var altsaa all right -- der var gulv av rød mursten og væggene og loftet, som var hvælvet og hvilet paa [...] (Jenny)
  • Helge visste neppe selv, hvorfor han blev sittende. De drak noget blaagrøn likør -- han blev døsig av den, men de andre lo og pratet. Forbi ham svirret navne paa mennesker og steder, han ikke kjendte. (Jenny)