Nominal Forms
Infinitive: forbitre
Present participle:
Past participle: forbitret
Cognates
-
Indicative
Present
| jeg | forbitrer |
| du | forbitrer |
| han | forbitrer |
| vi | forbitrer |
| dere | forbitrer |
| de | forbitrer |
Present Perfect
| jeg | har forbitret |
| du | har forbitret |
| han | har forbitret |
| vi | har forbitret |
| dere | har forbitret |
| de | har forbitret |
Past
| jeg | forbitret |
| du | forbitret |
| han | forbitret |
| vi | forbitret |
| dere | forbitret |
| de | forbitret |
Past Perfect
| jeg | hadde forbitret |
| du | hadde forbitret |
| han | hadde forbitret |
| vi | hadde forbitret |
| dere | hadde forbitret |
| de | hadde forbitret |
Future
| jeg | vil forbitre |
| du | vil forbitre |
| han | vil forbitre |
| vi | vil forbitre |
| dere | vil forbitre |
| de | vil forbitre |
Future Perfect
| jeg | vil ha forbitret |
| du | vil ha forbitret |
| han | vil ha forbitret |
| vi | vil ha forbitret |
| dere | vil ha forbitret |
| de | vil ha forbitret |
Conditional
Present
| jeg | ville forbitre |
| du | ville forbitre |
| han | ville forbitre |
| vi | ville forbitre |
| dere | ville forbitre |
| de | ville forbitre |
Perfect
| jeg | ville ha forbitret |
| du | ville ha forbitret |
| han | ville ha forbitret |
| vi | ville ha forbitret |
| dere | ville ha forbitret |
| de | ville ha forbitret |
Verbs conjugated like 'forbitre'
adle,
agne,
aksle,
akte,
aktevie,
albue,
amme,
anfekte,
ange,
angre,
anke,
ankre,
anmode,
anordne,
anrette,
anskaffe,
antaste,
antyde,
arme,
arte, etc. (List truncated at 20 verbs)
Verbs similar to 'forbitre'
forvitre,
forbedre,
forbinde,
forbytte,
forivre,
forsikre,
forvirre,
feriere,
forære,
forakte,
Translations
Etymology
Synonyms & Antonyms
Sample Sentences
-
[...] som nu engang hører til dagens orden i mit hjem, gjorde saa altfor sterkt indtryk paa dig. Jeg syntes, det var umulig at denslags som en -- ubehagelig -- tilkommende svigermor -- skulde kunne forbitre lykken fuldstændig for en ung elskende kvinde. Jeg begyndte at frygte for, der var et dypere misforhold, som du litt efter litt fik øinene op for. At du saa, at din kjærlighet til Helge ikke var [...]
(Jenny)
-
[...] sorg -- og savn, Jenny, et savn, som du ikke kan gjøre dig forestilling om, savnet af dig, af din ungdom, af din skjønhed, din velsignede kjærlighed. Og hvert mindste minde om disse ting har været forbitret af anger -- dette stadige nagende spørgsmaal, hvor kunde jeg lade hende gjøre det, hvor kunde jeg tage mod det, hvor kunde jeg tro paa en lykke for mig selv med hende ? Ja Jenny, for jeg har troet [...]
(Jenny)