Nominal Forms
Infinitive:
fælla
Past Participle:
fælder
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | fælli; fællir |
| þū | fælli; fællir |
| han | fælli; fællir |
| vī(r) | fællom |
| ī(r) | fællin |
| þē(r) | fælla |
Preterite
| iak;iæk | fælde |
| þū | fælde |
| han | fælde |
| vī(r) | fældom |
| ī(r) | fældin |
| þē(r) | fældo |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | fælle |
| þū | fælle |
| han | fælle |
| vī(r) | fællom |
| ī(r) | fællin |
| þē(r) | fællin |
Preterite
| iak;iæk | fælde |
| þū | fælde |
| han | fælde |
| vī(r) | fældom |
| ī(r) | fældin |
| þē(r) | fældin |
Imperative
| þū | fælli |
| vī(r) | fællom |
| ī(r) | fællin |
Verbs similar to 'fælla'
fæla,
falla,
fulla,
fylla,
gælla,
hælla,
vælla,
æfla,
ælta,
bælia,
Etymology
From Old Norse fella, from Proto-Germanic *fallijaną. See: Old Norse '
fella', Proto-Germanic '
*fallijaną'.
Verbs referencing "fælla"
Swedish
fälla.