Noun: belgur
Gender: m
Declension:
Nominative
| Sg. Indef. | belgur |
| Sg. Def. | belgurinn |
| Pl. Indef. | belgir |
| Pl. Def. | belgirnir |
Genitive
| Sg. Indef. | belgs; belgjar |
| Sg. Def. | belgsins; belgjarins |
| Pl. Indef. | belgja |
| Pl. Def. | belgjanna |
Dative
| Sg. Indef. | belg |
| Sg. Def. | belgnum |
| Pl. Indef. | belgjum |
| Pl. Def. | belgjunum |
Accusative
| Sg. Indef. | belg |
| Sg. Def. | belginn |
| Pl. Indef. | belgi |
| Pl. Def. | belgina |
Sample Sentences
Nouns inflected like belgur
bogastrengur,
þvengur,
strengur,
loftbelgur,
ærslabelgur,
sæstrengur,
fengur,
belgur,
berserkur,
flekkur,
vínbelgur,
Etymology
From Old Norse belgr, from Proto-Germanic *balgiz. See: Old Norse Nouns '
belgr'.
Translations