mellke – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of mellke

Infinitive

mellke
/ˈmelkə/

Participle

gemollek
Verb with object in accusative.

Present

ichmellke
dumellkst
er;sie;das;mamellkd
meermellke
deermellkd
siemellke

Past

ichhon gemollek
duhost gemollek
er;sie;das;mahod gemollek
meerhon gemollek
deerhod gemollek
siehon gemollek

Conditional

Imperative

2nd sing.mellk
2nd plur.mellkd

Related Verbs

Etymology

← gmf melken ← gmc melkan ← gmw *melkan ← pgm *melkaną