funkle – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of funkle

Infinitive

funkle
/ˈfuŋklə/

Participle

gefunkeld
Intransitive verb.

Present

ichfunkle
dufunkelst
er;sie;das;mafunkeld
meerfunkle
deerfunkeld
siefunkle

Past

ichhon gefunkeld
duhost gefunkeld
er;sie;das;mahod gefunkeld
meerhon gefunkeld
deerhod gefunkeld
siehon gefunkeld

Conditional

Imperative

2nd sing.funkel
2nd plur.funkeld

Related Verbs

Etymology

← gmf vunkelen ← Vunke + -elen ← gmc funko ← gmw *funkō ← pgm *funkô