dopple – Hunsrik verb conjugation

Hunsrik verb forms of dopple

Infinitive

dopple
/ˈtoplə/

Participle

gedoppeld
Verb with object in accusative.

Present

ichdopple
dudoppelst
er;sie;das;madoppeld
meerdopple
deerdoppeld
siedopple

Past

ichhon gedoppeld
duhost gedoppeld
er;sie;das;mahod gedoppeld
meerhon gedoppeld
deerhod gedoppeld
siehon gedoppeld

Conditional

Imperative

2nd sing.doppel
2nd plur.doppeld

Related Verbs

Etymology

← gmf dopelen ⇐ fra doble