Nominal Forms
Infinitive:
vræka
Past Participle:
vrækin
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | vræker |
| þū | vræker |
| han | vræker |
| vī(r) | vrækom |
| ī(r) | vrækin |
| þē(r) | vræka |
Preterite
| iak;iæk | vrak |
| þū | vrakt |
| han | vrak |
| vī(r) | vrākom |
| ī(r) | vrākin |
| þē(r) | vrāko |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | vræke |
| þū | vræke |
| han | vræke |
| vī(r) | vrækom |
| ī(r) | vrækin |
| þē(r) | vrækin |
Preterite
| iak;iæk | vrāke |
| þū | vrāke |
| han | vrāke |
| vī(r) | vrākom |
| ī(r) | vrākin |
| þē(r) | vrākin |
Imperative
| þū | vræke |
| vī(r) | vrækom |
| ī(r) | vrækin |
Verbs similar to 'vræka'
vrækia,
vraka,
brækia,
dræpa,
græva,
ræna,
ræta,
ræþa,
ryka,
væna,
Etymology
From Old Norse vreka, from Proto-Germanic *wrekaną. See: Proto-Germanic '
*wrekaną'.
Verbs referencing "vræka"
Swedish
vräka.