Nominal Forms
Infinitive:
vælta
Past Participle:
vælter
Present participle:
Cognates
-
Indicative
Present
| iak;iæk | vælti; væltir |
| þū | vælti; væltir |
| han | vælti; væltir |
| vī(r) | væltom |
| ī(r) | væltin |
| þē(r) | vælta |
Preterite
| iak;iæk | vælte |
| þū | vælte |
| han | vælte |
| vī(r) | væltom |
| ī(r) | væltin |
| þē(r) | vælto |
Conjunctive
Present
| iak;iæk | vælte |
| þū | vælte |
| han | vælte |
| vī(r) | væltom |
| ī(r) | væltin |
| þē(r) | væltin |
Preterite
| iak;iæk | vælte |
| þū | vælte |
| han | vælte |
| vī(r) | væltom |
| ī(r) | væltin |
| þē(r) | væltin |
Imperative
| þū | vælti |
| vī(r) | væltom |
| ī(r) | væltin |
Verbs conjugated like 'vælta'
berætta,
fænkta,
fæsta,
gipta,
gæsta,
hitta,
hæmpta,
hæpta,
hætta,
krista,
lypta,
lysta,
lænkta,
læsta,
lætta,
mista,
mætta,
orsækta,
skipta,
skæmpta, etc. (List truncated at 20 verbs)
Verbs similar to 'vælta'
ælta,
vælia,
vælla,
vænta,
væta,
æsta,
æta,
bælia,
fæla,
fælla,
Etymology
From Old Norse velta.