vinke – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of vinke

Nominal Forms

Infinitive: vinke
Present participle: Past participle: vinket

Cognates

-

Indicative

Present

jegvinker
duvinker
hanvinker
vivinker
derevinker
devinker

Present Perfect

jeghar vinket
duhar vinket
hanhar vinket
vihar vinket
derehar vinket
dehar vinket

Past

jegvinket
duvinket
hanvinket
vivinket
derevinket
devinket

Past Perfect

jeghadde vinket
duhadde vinket
hanhadde vinket
vihadde vinket
derehadde vinket
dehadde vinket

Future

jegvil vinke
duvil vinke
hanvil vinke
vivil vinke
derevil vinke
devil vinke

Future Perfect

jegvil ha vinket
duvil ha vinket
hanvil ha vinket
vivil ha vinket
derevil ha vinket
devil ha vinket

Conditional

Present

jegville vinke
duville vinke
hanville vinke
viville vinke
dereville vinke
deville vinke

Perfect

jegville ha vinket
duville ha vinket
hanville ha vinket
viville ha vinket
dereville ha vinket
deville ha vinket

Imperative

duvink

Verbs conjugated like 'vinke'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'vinke'

hinke, minke, sinke, vanke, vike, vinde, vinkle, vinne, virke, viske,

Translations

Etymology

From Low German winken. See: Low Saxon 'winken'.

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences

  • [...] vinduet -- ut mot gaarden med vasketøiet og blomsterpotterne paa balkonerne. Familien midt imot hadde to smaabarn, gut og pike, saan seks-syv aar. Naar de kom ut paa sin lille altan, nikket og vinket de til Helge, og han vinket igjen. I det sidste hadde han ogsaa begyndt at hilse paa deres mor. Dette lille hilsebekjendtskap gav ham saan en god, hjemlig følelse. -- Foran ham stod Cescas [...] (Jenny)
  • [...] og blomsterpotterne paa balkonerne. Familien midt imot hadde to smaabarn, gut og pike, saan seks-syv aar. Naar de kom ut paa sin lille altan, nikket og vinket de til Helge, og han vinket igjen. I det sidste hadde han ogsaa begyndt at hilse paa deres mor. Dette lille hilsebekjendtskap gav ham saan en god, hjemlig følelse. -- Foran ham stod Cescas vase; han passet paa at fylde den [...] (Jenny)
  • I det samme toget rykket til og begyndte at gli utover, saa hun Gert. Han gik langsomt nedover perronen, og bak de andre, mor og søster, som vinket med lommetørklær, hilste han. Han var saa blek --. (Jenny)
  • Hva skjedde der ? De vinket. Jeg var i bilen og tok bilder. (Gladbeck: The Hostage Crisis)