smyge – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of smyge

Nominal Forms

Infinitive: smyge
Present participle: Past participle: smøget

Cognates

-

Indicative

Present

jegsmyger
dusmyger
hansmyger
vismyger
deresmyger
desmyger

Present Perfect

jeghar smøget
duhar smøget
hanhar smøget
vihar smøget
derehar smøget
dehar smøget

Past

jegsmøg; smaug
dusmøg; smaug
hansmøg; smaug
vismøg; smaug
deresmøg; smaug
desmøg; smaug

Past Perfect

jeghadde smøget
duhadde smøget
hanhadde smøget
vihadde smøget
derehadde smøget
dehadde smøget

Future

jegvil smyge
duvil smyge
hanvil smyge
vivil smyge
derevil smyge
devil smyge

Future Perfect

jegvil ha smøget
duvil ha smøget
hanvil ha smøget
vivil ha smøget
derevil ha smøget
devil ha smøget

Conditional

Present

jegville smyge
duville smyge
hanville smyge
viville smyge
dereville smyge
deville smyge

Perfect

jegville ha smøget
duville ha smøget
hanville ha smøget
viville ha smøget
dereville ha smøget
deville ha smøget

Imperative

dusmyg

Verbs conjugated like 'smyge'

fyke, klype, klyve, krype, ryke, smyge, stryke,

Verbs similar to 'smyge'

flyge, lyge, mygle, myke, myse, myte, sage, selge, sige, skye,

Translations

Etymology

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences

  • Herregud -- hun var blit otteogtyve aar. Og hun negtet jo ikke for sig selv, at hun længtet efter en mand, som hun kunde elske og som elsket hende -- som hun kunde smyge sig ind til --. Ung var hun, og sund og vakker -- og varm, og hun længtes --. Men naar hun nu hadde faat etpar kolde øine, og naar hun nu aldrig hadde brukt at lyve for sig selv --. (Jenny)