funkle – Norwegian verb conjugation

Norwegian verb forms of funkle

Nominal Forms

Infinitive: funkle
Present participle: Past participle: funklet

Cognates

-

Indicative

Present

jegfunkler
dufunkler
hanfunkler
vifunkler
derefunkler
defunkler

Present Perfect

jeghar funklet
duhar funklet
hanhar funklet
vihar funklet
derehar funklet
dehar funklet

Past

jegfunklet
dufunklet
hanfunklet
vifunklet
derefunklet
defunklet

Past Perfect

jeghadde funklet
duhadde funklet
hanhadde funklet
vihadde funklet
derehadde funklet
dehadde funklet

Future

jegvil funkle
duvil funkle
hanvil funkle
vivil funkle
derevil funkle
devil funkle

Future Perfect

jegvil ha funklet
duvil ha funklet
hanvil ha funklet
vivil ha funklet
derevil ha funklet
devil ha funklet

Conditional

Present

jegville funkle
duville funkle
hanville funkle
viville funkle
dereville funkle
deville funkle

Perfect

jegville ha funklet
duville ha funklet
hanville ha funklet
viville ha funklet
dereville ha funklet
deville ha funklet

Imperative

dufunkl

Verbs conjugated like 'funkle'

adle, agne, aksle, akte, aktevie, albue, amme, anfekte, ange, angre, anke, ankre, anmode, anordne, anrette, anskaffe, antaste, antyde, arme, arte, etc. (List truncated at 20 verbs)

Verbs similar to 'funkle'

funke, dunke, fikle, forkle, fukte, fuske, junke, lunke, surkle, tukle,

Translations

Etymology

Synonyms & Antonyms

Sample Sentences

  • Rundt det lille vandbassin jaget Heggen frøken Palm. De skvættet vand paa hinanden, saa draaperne funklet i solen, og hun skrek av latter. (Jenny)
  • [...] De er ikke synderlig forandret. Heroppe begynder allerede aftenerne at blive lange og lyse og vaarlige og de tegner sine nøgne, brune kroner mod den bleggrønne himmel, hvor enkelte gyldne stjerner funkler i den skarpe, klare luft. Kvæld efter kvæld sidder jeg her ved mit vindu og stirrer didover og drømmer og mindes mit hele liv. Ak Jenny liden, hvor kunde jeg nogensinde glemme, at der laa et helt [...] (Jenny)
  • Han saa bort fra hende et øieblik -- stirret mot springvandets søile, som funklet i maanelyset. Og han kjendte den nye følelse stige og funkle slik i sig selv -- og hans sind var fuldt av nye ord, som sprang i ekstase over hans læber: (Jenny)
  • * * * Og dog var det bare ham, som eiet hende. Bare i hans haand kunde hendes gyldne haar funkle nu. Hun selv, hun levet i ham nu -- hendes sjæl og hendes billede stod speilet i ham, saa klart og fast som i stille vand. Hun var død, hendes sorg var ikke mere i hende, men den var i ham -- der [...] (Jenny)