Infinitive
| Nominative | gômen |
| Genitive | gômens |
| Dative | gômene |
Indicative
Present
| 1st sing. | gôme |
| 2nd sing. | gôoms; gômes |
| 3rd sing. | gôomt; gômet |
| 1st plur. | gômen |
| 2nd plur. | gôomt; gômet |
| 3rd plur. | gômen |
Past
Subjunctive
Present
| 1st sing. | gôme |
| 2nd sing. | gôoms; gômes |
| 3rd sing. | gôme |
| 1st plur. | gômen |
| 2nd plur. | gôomt; gômet |
| 3rd plur. | gômen |
Past
Imperative
| Singular | gôom; gôme |
| Plural | gôomt; gômet |
Verbs conjugated like gomen
gomen,
Etymology
From Old Dutch *gōmen, from Proto-Germanic *gaumijaną. See: Proto-Germanic '
*gaumijaną'.
Sample Sentences
Cognates
-