Infinitive
ausnannerfalle
/ˈaʊ̯ sˌnanɐˌfalə/
Participle
ausnannergefall
Intransitive verb.
Present
| ich | falle ausnanner |
| du | fallst ausnanner |
| er;sie;das;ma | falld ausnanner |
| meer | falle ausnanner |
| deer | falld ausnanner |
| sie | falle ausnanner |
Past
| ich | sin ausnannergefall |
| du | bist ausnannergefall |
| er;sie;das;ma | is ausnannergefall |
| meer | sin ausnannergefall |
| deer | seid ausnannergefall |
| sie | sin ausnannergefall |
Conditional
Imperative
| 2nd sing. | fall ausnanner |
| 2nd plur. | falld ausnanner |
Related Verbs
Other Verbs with Separable Prefix 'ausnanner'
ausnannerbringe,
ausnannerhalle,
ausnannermache,
ausnannerroppe,
ausnannersetze
Other Verbs with the same Base Verb 'falle'
aanfalle,
abfalle,
dorrichfalle,
hinnerfalle,
iwichnannerfalle,
rommfalle,
sammerfalle,
ufffalle,
umfalle
Etymology
← ausnanner + falle