Nominal Forms
Infinitive: to reprieve
Participle: reprieved
Gerund: reprieving
Transitiviness: transitive
Hyphenation: re*prieve
Indicative
Present
| I | reprieve |
| thou | reprieve(e)st |
| he;she;it | reprieveth; reprieves |
| we | reprieve |
| ye | reprieve |
| they | reprieve |
Preterit (Past)
| I | reprieved |
| thou | reprieved(e)st |
| he;she;it | reprieved |
| we | reprieved |
| ye | reprieved |
| they | reprieved |
Subjunctive
Present
| I | reprieve |
| thou | reprieve |
| he;she;it | reprieve |
| we | reprieve |
| ye | reprieve |
| they | reprieve |
Preterit (Past)
| I | reprieved |
| thou | reprieved(e)st |
| he;she;it | reprieved |
| we | reprieved |
| ye | reprieved |
| they | reprieved |
Imperative