Infinitive: to rangle
Participle: rangled
Gerund: rangling
| I | rangle |
| thou | rangle(e)st |
| he;she;it | rangleth; rangles |
| we | rangle |
| ye | rangle |
| they | rangle |
| I | rangled |
| thou | rangled(e)st |
| he;she;it | rangled |
| we | rangled |
| ye | rangled |
| they | rangled |
| I | rangle |
| thou | rangle |
| he;she;it | rangle |
| we | rangle |
| ye | rangle |
| they | rangle |
| I | rangled |
| thou | rangled(e)st |
| he;she;it | rangled |
| we | rangled |
| ye | rangled |
| they | rangled |
| thou | rangle |
| ye | rangle |
Notes: