Nominal Forms
Infinitive: to overrule
Participle: overruled
Gerund: overruling
Transitiviness: intransitive, transitive
Hyphenation: o`ver*rule"
Indicative
Present
| I | overrule |
| thou | overrule(e)st |
| he;she;it | overruleth; overrules |
| we | overrule |
| ye | overrule |
| they | overrule |
Preterit (Past)
| I | overruled |
| thou | overruled(e)st |
| he;she;it | overruled |
| we | overruled |
| ye | overruled |
| they | overruled |
Subjunctive
Present
| I | overrule |
| thou | overrule |
| he;she;it | overrule |
| we | overrule |
| ye | overrule |
| they | overrule |
Preterit (Past)
| I | overruled |
| thou | overruled(e)st |
| he;she;it | overruled |
| we | overruled |
| ye | overruled |
| they | overruled |
Imperative