Nominal Forms
Infinitive: to interpellate
Participle: interpellated
Gerund: interpellating
Transitiviness: transitive
Hyphenation: in`ter*pel"late
Indicative
Present
| I | interpellate |
| thou | interpellate(e)st |
| he;she;it | interpellateth; interpellates |
| we | interpellate |
| ye | interpellate |
| they | interpellate |
Preterit (Past)
| I | interpellated |
| thou | interpellated(e)st |
| he;she;it | interpellated |
| we | interpellated |
| ye | interpellated |
| they | interpellated |
Subjunctive
Present
| I | interpellate |
| thou | interpellate |
| he;she;it | interpellate |
| we | interpellate |
| ye | interpellate |
| they | interpellate |
Preterit (Past)
| I | interpellated |
| thou | interpellated(e)st |
| he;she;it | interpellated |
| we | interpellated |
| ye | interpellated |
| they | interpellated |
Imperative
| thou | interpellate |
| ye | interpellate |