Noun: sagn
Gender: Neuter
Hyphenation:
Nominative
| Sg. indefinite | sagn |
| Sg. definite | sagnet |
| Pl. indefinite | sagn |
| Pl. definite | sagnene |
Genitive
| Sg. indefinite | sagns |
| Sg. definite | sagnets |
| Pl. indefinite | sagns |
| Pl. definite | sagnenes |
Sample Sentences
-
Troede de ikke på hende, så skulle de minsandten få syn for sagn. (If they didn't believe her, they were going to see for themselves.) [1988, Christian Braad Thomsen, Den fortabte søns hjemkomst:]
-
Og var det et almindeligt Sagn, at der aldrig fandtes nogen i den Æt, der brød et givet Løfte (It was a common saying that nobody in that family has ever broken a promise.) [1849, Carsten Hauch, Saga om Thorvald Vidførle, volume 1, page 71:]
Nouns inflected like sagn
urinrør,
tilhørsforhold,
sexliv,
samråd,
samvær,
kredsløb,
krebsdyr,
skudår,
skridt,
skrald,
skalkeskjul,
drejekors,
selvmord,
vildsvin,
skadedyr,
afhængighedsfald,
rullebånd,
hensynsfald,
kraveben,
næsehorn, etc. (List truncated at 20 nouns)
Etymology
From Old Norse sǫgn, from Proto-Germanic *sagnō, cognate with Swedish sägen, Old English sæġen (“saying, statement”). Derived from *sagjaną (“to say”). See: Old Norse Nouns '
sǫgn', Swedish Nouns '
sägen', Old English Nouns '
sæġen'.
Verbs referencing "sagn"
Swedish Nouns
sägen.
Translations